Hovedbestyrelsesmøde og weekendkursus i DSU - 6.-8. marts
Man kan vælge mellem følgende to kurser:
Den røde skole (for medlemmer der er 21 år eller ældre)
“Vi har ikke gjort nok i forhold til den stigende ulighed.” sagde Mette Frederiksen i sin nytårstale. Men hvad kan vi gøre? På dette kursus får vi dygtige oplægsholdere fra fagbevægelsen ud og gør os klogere på, hvordan vi tackler de forskelle i vores samfund, som bliver større og større i de her år. Kom i rød skole, hvor vi nørder formuer, forskelle mellem land og by og hvordan den sociale arv stadig er alt for afgørende for dine muligheder. Kurset er forbeholdt medlemmer af DSU, der er 21 år eller ældre.
Underviser: Jakob Bonde
Fra skrot til slot
Trænger du til at komme lidt væk fra skolebænken og orker du ikke flere lange oplæg? Så tilmeld dig i stedet ‘fra skrot til slot’ og vær med til at fikse og udsmykke vores dejlige kursusejendom, Ankersminde. Vi garanterer god vejledning fra erfarne håndværkere, så der er plads til dig, selvom du ikke er bedste venner med en boremaskine. Ankersminde ligner nok ikke et slot, når weekenden er omme, men der er garanti for nogle hyggelige dage og konkrete resultater!
Hvor skal vi være:
Kurset og hovedbestyrelsesmøde bliver afholdt på Ankersminde Kursusejendom på Fyn.
Hvornår skal vi være der:
Kurset starter fredag d. 6. marts kl. 18.00 med aftensmad og vi slutter igen søndag d. 8. marts kl. 13.00 med frokost to go.
Hvordan kommer vi derhen?
Der bliver arrangeret fælles bus transport fra Odense st. fredag aften kl. 17.30 og retur igen søndag kl. 13.00. Hvis du ønsker at komme med fællesbussen, så husk at vinge det af i din tilmelding.
DSU giver rejserefusion efter gældende regler, som kan findes på DSU’s hjemmeside. Der gives som udgangspunkt ikke refusion i egen bil, medmindre andet er aftalt med forbundssekretær Signe Kaulberg.
Der er to muligheder for overnatning ifm. kurset:
Enten kan du vælge at sove i sovesal, her skal du selv medbringe dyne/sovepose, pude og lagen.
Ellers kan du tilkøbe overnatning i den nye værelsesfløj. Her koster det 600,- for et 4 mands-værelse. Der er dyner og puder på værelserne, så du skal bare medbringe sengetøj selv. Værelserne udbydes først-til-mølle og kan tilkøbes ifm. din tilmelding.
Program for weekenden og deltagerbrev kommer, når vi nærmer os.
Har du spørgsmål eller lignende til hovedbestyrelsesmødet, er du velkommen til at kontakte Sebastian på sebastian.schwartz@dsu.net.
Har du nogle spørgsmål til kurserne, så kontakt kursussekretær Ingrid Kjærgaard på ingrid.kjaergaard@dsu.net eller tlf. 51161472.
Vi glæder os til at se dig!
Information om arrangementet
Dato og tid Fredag d. 6. marts 2026 kl. 18:00 til søndag d. 8. marts 2026 kl. 13:00
Tilmeldingsfrist Onsdag d. 4. marts 2026 kl. 23:55
Sted
Ankersminde
Gadsbøllevej 100
5492 Vissenbjerg
Arrangør
DSU Landsforbundet
Tlf. +45 72 300 880
DSU@DSU.net
Denne side er lavet med NemTilmeld
Tilmelding til dette arrangement bliver håndteret med NemTilmeld.
Hvis du selv holder arrangementer, kan du prøve NemTilmeld's tilmeldingssystem for 0 kr. til dit næste arrangement.
PS: Reklamen bliver vist, fordi dette er en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser