Påskekursus 2026!
Det er nu snart tid igen til det årlige og legendariske Påskekursus og vi vil have DIG med til en påske fyldt med latter, spas, fede kurser og massere af fest og farver!🎉🎊
Hundredvis af nye og erfarne DSU’ere samles til Påskekursus d. 2.-6. april 2026! Påskekurset afholdes som traditionen tro på Rønde Høj- og Efterskole på Skolevej 2, 8410 Rønde🏘
Du kan glæde dig til alt fra spændende og aktive kurser i løbet af dagen og til sjove og hyggelige indslag og fester om aftenen 🎉
________________________________________________________
Du kan vælge mellem følgende kurser:
Bemærk! At der kun er plads til 20 KURSISTER på hvert kursus, så der skal fart på, hvis du skal nå at få plads på lige præcis dét kursus, du ønsker❤️🔥
Afdelingsleder
Undervisere: Anna Sommer, Rasmus Emborg og David Schrøder
Med afdelingslederuddannelsen får du dig organisatoriske og politiske færdigheder, som du kan bruge som leder i og uden for DSU. Du lærer bl.a. grundlæggende om ledelse, motivation af frivillige, projektledelse og forandring, kommunikation og konflikthåndtering. Samtidig lærer du om Socialdemokratiets og DSU’s historie samt ideologi og politiske mærkesager. Når du har gennemført, modtager du et diplom.
Sådan vinder vi folketingsvalget!
Undervisere: Sebastian Schwarz og Victoria Laursen
Hvad skal øverst på Socialdemokratiets politiske lystavle, hvis vi skal vinde folketingsvalget i 2026? Og hvordan diskuterer vi pension, velfærd og klima i døråbningerne og på sociale medier? På dette kursus bliver du helt klar til at vinde valget, når vi dykker ned i de vigtigste politiske emner i den kommende valgkamp og samtidig får redskaberne til at lede en lokal kampagne. Efter kurset er der nemlig mulighed for at blive matchet med en folketingskandidat, som står og mangler DIG som dør-til-dør-ansvarlig, SoMe-ansvarlig eller noget tredje.
Højrefløjens indtog i Europa – hvad er det danske modsvar?
Undervisere: Katrine Evelyn Jensen og Mads Hvidbjerg
Højrefløjen vinder igen frem i Tyskland, Italien og Storbritannien, og kommunalvalget i 2025 viste også et ryk til højre her i Danmark. Hvordan skal vi stille os i diskussionen om land og by, i klimakampen og i udlændingepolitikken, hvis vi skal vinde vælgerne tilbage fra højrebølgen? Vi tager hul på værdikampen med Rønde by som afsæt.
Førstehjælp til folkets skole
Undervisere: Ingrid Kjærgaard og TBA
Pissedårlig opdragelse, flere med diagnoser, færre uddannede lærere og privatskolerne som førstevalget for flere. Listen over problemerne med folkeskolen er lang. På kurset dykker vi ned bag de voldsomme overskrifter, får besøg af spændende oplægsholdere og finder frem til de gode socialdemokratiske løsninger. Til slut går vi i gang med DSU-forandringsprojekter, så vi sammen kan forbedre noget af det vigtigste i vores velfærdssamfund: Folkeskolen.
Vild med Workshops
Kan du ikke vælge mellem alle de fede kurser? Eller har du allerede lovet de gamle at komme hjem til påskefrokost, og kan du derfor ikke være med hele påsken? Så tilmeld dig workshopkurset, og smag på lidt af det hele. Du kan både tilmelde dig én, flere eller alle dagene, alt efter hvad der passer dig bedst.
Undervisere: Rosemarie Visby og Asbjørn Frier
Derudover til der til årets påskekursus være 3 kurser, som er en del af et længere forløb og derfor kun for dem, som allerede er en del af et af de to forløb:
Voksenpædagogisk Grundkursus (en af del af et forløb og tilmelding er kun med aftale)
Undervisere: Astrid Hass, Signe Kaulberg og Andreas Petersson
Metal/NNF-debattør (Tilmelding er kun med aftale)
Undervisere: Carl Emil Lind og Mathilde Pansa
Ungt fagligt talent (Tilmelding er kun med aftale)
Undervisere: Jakob Bonde og Maria Witthøft
_________________________________________________________
Overnatningen, som er inkluderet i billetten, foregår på sovesal, så husk madras og andet nødvendigt sovegrej!
(UDSOLGT) Ønsker du ikke at sove på sovesal, er der mulighed for at tilkøbe overnatning på et vandrehjem tæt på højskolen. Værelserne på vandrehjemmet udbydes først-til-mølle og tilvælges i din tilmelding. Alle sengepladser på værelset skal fyldes.
Der kører fælles busser fra hele landet til Rønde og retur igen, med opsamling i København, Odense, Fredericia, Randers og Aarhus (tidspunkterne for opsamlingen følger). Skal du med bussen, så husk at vælge det i din tilmelding 🚌🚌
Nærmere information og program for kurset følger.
Kom billigere eller gratis på kursus!
Hvis du gerne vil spare lidt penge, så er der to muligheder for at komme med på kursus i DSU uden at skulle betale fuld pris:
- Hvis du endnu ikke har deltaget i et weekendkursus, påskekursus eller Ankersminde Festival, så kan du komme gratis på kursus i DSU
- Har du en ven, der ikke er DSU'er der bare ikke må gå glip af årets påskekursus? 👨🏻🤝👨🏿👩🏼🤝👩🏽 Så tilbyder vi tag-en-ven-med billetter! Hvis du vælger denne billet koster det kun 150 kr. for jer hver at deltage.
Program for weekenden og deltagerbrev kommer, når vi nærmer os kurset.
Har du spørgsmål angående Påskekursus 2026?
Har du nogle spørgsmål, så kontakt kursussekretær Ingrid Kjærgaard på ingrid.kjaergaard@dsu.net eller tlf. 51161472.
Det er muligt at annullere din tilmelding og få pengene retur indtil sidste dato for tilmelding. Derefter er tilmeldingen bindende.
Vi glæder os til at se dig!🙌🏻
Information om arrangementet
Dato og tid Torsdag d. 2. april 2026 kl. 13:00 til mandag d. 6. april 2026 kl. 13:00
Tilmeldingsfrist Fredag d. 20. marts 2026 kl. 22:55
Sted
Rønde Høj - og Efterskole
Skolevej 2
8410 Rønde
Arrangør
DSU Landsforbundet
Tlf. +45 72 300 880
DSU@DSU.net
Denne side er lavet med NemTilmeld
Tilmelding til dette arrangement bliver håndteret med NemTilmeld.
Hvis du selv holder arrangementer, kan du prøve NemTilmeld's tilmeldingssystem for 0 kr. til dit næste arrangement.
PS: Reklamen bliver vist, fordi dette er en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser