Arrangementsbeskrivelse
Kære DSU-kandidat
Der er kun et år til kommunal- og regionsrådsvalget i 2021, og forberedelserne er i fuld gang. Derfor inviterer DSU til et stort kickoff-arrangement!
Dato/tid: Tirsdag d. 17. november 2020 kl. 17:00-21:00
Lokation: Arbejdermuseet
Arrangementet finder altså sted et år før selve valgdagen, som traditionen tro er den tredje tirsdag i november måned.
Du kan allerede nu glæde dig til inspirerende taler og oplæg fra:
- Mette Frederiksen, statsminister og formand for Socialdemokratiet
- Christina Krzyrosiak, borgmester i Holbæk Kommune, medlem af DSU Holbæk og Danmarks yngste borgmester nogensinde
- Sonja Marie Jensen, borgmesterkandidat i Nyborg Kommune og medlem af DSU Nyborg
- Anders Winnerskjold, politisk ordfører for Socialdemokratiet i Aarhus Kommune og spidskandidat for DSU Aarhus
- Laura Rosenvinge, medlem af Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune og DSU Københavns fagborgmester-kandidat
Til kickoff-arrangementet vil DSU lancere en
kandidatkontrakt – DSU's valgprogram til kommunal- og regionsrådsvalget i 2021.
Hvad med de nye corona-restriktioner?Vi har tidligere meldt ud, at arrangementet både er for DSU-kandidater og deres kampagneleder. Men grundet de seneste corona-restriktioner vil der være en deltagerbegrænsning på 50 personer. Derfor kommer kandidater til at have 'førsteret' fremfor kampagneledere ift. at deltage i arrangementet. Tilmelding sker efter "først til mølle"-princippet, og du tilmelder dig
her.
Såfremt der er ledige pladser, tilbyder vi selvfølgelig de kampagneledere, der tilmeldte sig først, at deltage i kickoff-arrangementet.
Vi kommer naturligvis til at overholde myndighedernes retningslinjer som følge af COVID-19, herunder det forsamlingsforbud og de afstandskrav, der er gældende iht. "konferencereglen", som dette arrangement er omfattet af.
Vi opfordrer også til, at man bærer mundbind ved ankomst, og når man ikke sidder ned – f.eks. hvis man skal på toilettet, hente kaffe etc.
Desuden sørger Arbejdermuseets personale for at afspritte både før og efter afvikling af arrangementer i festsalen, ligesom der vil være sprit tilgængeligt ved arrangementet. Både myndighederne og Arbejdermuseet anbefaler, at man som arrangør har en gæsteliste for sit arrangement. Og det er netop det, der er årsagen til, at vores kickoff-arrangement kræver tilmelding via NemTilmeld. På den måde kan vi nemlig have kontrol over, hvem der kommer.
Der vil være aftensmad + en sodavand samt kaffe/te og vand hele aftenen
Hvis du har spørgsmål til arrangementet, kan du skrive til næstformand
Katrine Evelyn og politisk medarbejder
Andreas Petersson.
Følg med på Facebook-begivenheden
her.
Hvis du er syg eller har symptomer på coronavirus, skal du blive hjemme!